Har du lyst til at blive spejderleder, eller er du allerede leder, men har mod på at ligge endnu mere spejderarbejde, så har du her en stor mulighed.

Brænder du for et stærkt lokalsamfund?
Og har du lyst til et meningsfuldt fritidsliv med masser af fællesskab? Så har KFUM Stjær Gruppe brug for dig!
Efter 37 fantastiske år med spejdertilbud i Stjær står vi ved en skillevej. Vores nuværende lederhold stopper ved årsskiftet, og der er derfor opstået denne enestående mulighed for at komme med på et nyt hold til at skabe gode oplevelser for byens børn og unge.
Har du aldrig været spejder? Fortvivl ikke! Viden og erfaring er ikke et krav. Det vigtigste er, at du har lyst til at engagere dig.
Om jobbet
Som en del af det nye lederhold får du frie rammer til at forme spejderarbejdet og udvikle børn og unge gennem leg, læring og udeliv.
Opgaverne indebærer bl.a.:
- Planlægning og afvikling af spejdermøder og ture.
- At bringe dine egne interesser og evner i spil.
Om dig
Du behøver ikke at kunne binde 20 forskellige knob eller tænde bål med et tændstål fra dag ét. Det lærer vi efterhånden!
Vi forestiller os, at du:
- Er myndig og har lyst til at have med børn og unge at gøre.
- Har en interesse, du har lyst til at lære fra dig – måske er du lystfisker, jæger, håndværker, sejler, kan lide håndarbejde, dyrke grøntsager, eller du er bare vild med natur.
- Ønsker at gøre en forskel i Stjær og sikre, at byen fortsat har et rigt foreningsliv.
- Kan lide samarbejde, gode grin og uformelt samvær.
Vi tilbyder en attraktiv pakke
- Fysiske rammer i topklasse: Et nyrenoveret spejderhus, masser af godt grej og en sund økonomi med penge på kontoen.
- Gode støtter: En aktiv flok spejdere og en engageret forældregruppe.
- Stærkt netværk: Mulighed for kurser, inspiration og arrangementer på tværs af landet.
- Byens samlingspunkt: Spejdernes Hus bruges også til private arrangementer i Tavernaen og til sportsfester, så din indsats er med til at bevare et vigtigt aktiv for hele Stjær.
- Et stærkt, støttende og givende fællesskab.
- Et meningsfuldt fritidsliv, hvor du direkte ser effekten af din indsats hos børn og unge.
- Masser af frisk luft, nye kompetencer og gode oplevelser til cv’et og hverdagen.
Her bor Stjær Gruppe: https://maps.app.goo.gl/JKZRRXRQmQ7SfDYW8
Vesterbro 32b
Vil du vide mere?
Så kontakt Gert Skriver på tlf. 30204369
Eller skriv til stjaer.spejderne@gmail.com
Faktaboks
Forholdsvis Nyrenoveret hytte
Gruppen har penge på bankkontoen
Der er et fungerende grupperåd
